Solrød Tennis Klub

Referat: Bestyrelsesmøde 1. oktober 2025

1. oktober 2025 - Skrevet af Pernille Bekke

Tilstede:

Bo Brink-Pedersen, Børge Munk Johnsen, Henrik Jacques Bekke, Hans Engelbrecht Larsen, Glenn Nielsen, Jesper Sass, Miriam Dørler Schultz.

Ikke tilstede:

Malte Thyregod

1. Valg af referent og ordstyrer

Børge blev valgt som referent og Glenn som ordstyrer.

2. Orientering fra formanden m.v.

Klubben havde ansat en ny juniortræner til støtte for Kristian. Stefan er uddannet træner og har
praktisk erfaring som træner. Hjemmesiden skal opdateres.

Uglegårdsskolen har været på besøg.

3. Økonomi

Børge havde udarbejdet et forecast for 2025 baseret på realiserede tal pr. 31. august. Samlet set
må vi forvente et underskud for året.

De væsentligste budgetafvigelser blev gennemgået og drøftet, herunder drift af hallen, hvor især omkostninger til varme var steget betydeligt.

Også de kommende træningsaktiviteter blev drøftet med henblik på at få et mere retvisende billede af indtægter og omkostninger for resten af året.

Børge tilretter forecastet med disse oplysninger og rundsender sammen med referat.

Der var også en drøftelse omkring de stærkt forsinkede eller manglende afregninger fra Solrød kommune. Kommunikationen med kommunen er nærmest ikke eksisterende. Henrik prøver at komme igennem fra politisk hold.

Debitorer pr. 30. september udgjorde ca. 22 t.kr. og var i al væsentlighed fakturaer fra september.

Finansbogholderiet forventes at overgå til E-conomics fra 1. januar. Børge vil benytte lejligheden til at opdatere kontoplanen.

4. Træning

I forbindelse med vintertræningen har Henrik fået sat gang i det indkøbte holdmodul. Det har vist sig at fungere godt og bidrager til at lette det administrative arbejde omkring holdene.

Der er etableret 4 senior træningshold med Kenneth og der etableres yderligere 2 hold med Nicolai.

Juniorafdelingen er som nævnt foran blevet styrket med en ekstra træner.

Der var i bestyrelsen enighed om, at træningen kun tilbydes medlemmer af klubben.

5. Aktiviteter

Der planlægges med en aktivitetsdag den 12. oktober bl.a. med nedtagning net på de 3 baner. 2 baner kan fortsat benyttes, så længe vejret tillader det.

6. Hal og baner

Bo oplyste, at de defekte udvendige døre til hallen (flugtveje) udskiftes i uge 48. Af hensyn til dørenes benyttelse skal pladsen foran døren ud til parkeringspladsen holdes fri. Der opsættes skilt.

Indgangsdøren til klubben låser ikke altid når den lukkes. Jesper havde forsøgt at afhjælpe det, men der skal købes et nyt låseblik til døren. Jesper bestiller og monterer.

Der skal jævnligt tilføres sand på indendørsbanerne for at undgå for meget slitage. Siden sidste møde havde Jesper foretaget en foreløbig undersøgelse af priser på brugbart maskinel, der vil udgøre omkring 60 t.kr.

Bestyrelsen vedtog, at Jesper i første omgang rekvirerer HP Tennis til at udføre en påføring i løbet af november og i den forbindelse noterer/filmer konkret hvad der skal til af materiel. Herefter kan vi ud fra en konkret pris søge tilskud/sponsorstøtte til dette.

Boldmaskinen forventes sponsoreret via en kommunal pulje. Henrik tager teten.

Efter vi desværre har mistet Margrethe, har Glenn aftalt med Hanne og Per, at de foruden returpant fremover tager sig af cafeen og tømning af skraldespande.

Bo har indgået en aftale om afhentning af overskydende materiale fra hegnsopsætningen.

Uret i hallen og kabelføringen til dette skal monteres forsvarligt.

7. Eventuelt

Næste bestyrelsesmøde blev aftalt til den 19. november kl. 18.30.

Hans og Henrik oplyste, at tennisklubbens medlemmer har gratis adgang til at træne i idrætscentret. Hans har data omkring dette og sender til Henrik, hvorefter det slås op på klubbens hjemmeside.

Henrik er i dialog med Globus Data om at gøre halsystemet klar til automatisk kortbetaling. Det skulle gerne lette administrationen i forhold til rykning af ikke betalte fakturaer.

Åben bane stopper. Fjernes fra hjemmesiden.

Ud fra nogle konkrete tilfælde blev der spurgt til en liste over nøgleadgang. Nøgleadgang skal ændres, når en person skifter status i klubben.

På foranledning af Bo havde bestyrelsen en kort drøftelse om ansvar og løsning af opgaver i bestyrelsen. Bestyrelsen er sammensat således, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer har hver sit område, som man er ansvarlig for. Der var enighed om, at når man påtager sig en opgave skal den følges til dørs med rapportering til resten af bestyrelsen.
______________________________________________________________________________
Referent: Børge Munk Johnsen

Log ind