Vil du melde dig ind i Solrød Tennis Klub? Oprettelse af bruger, køb af medlemskab og tilmelding til træning foregår i vores bookingsystem.
Ved du allerede, hvad du skal gøre?
Gå direkte til bookingsystemet.
Et senior- eller juniormedlemskab gælder fra 1. maj og ét år frem og giver adgang til at booke baner i medlemsperioden i henhold til den valgte medlemskabstype.
I udendørssæsonen kan du booke klubbens udendørsbaner. De udendørs baner lukker normalt omkring uge 42.
Indendørs tennis i vintersæsonen er underlagt særlige vilkår og bookingregler. Læs mere om indesæsonen.
De aktuelle medlemskaber er: (se priser her)
Senior medlemskab: For spillere over 26 år. Giver fuld bookingret
Begrænset senior medlemskab: For spillere over 26 år. Giver begrænset bookingret: Kun hverdage mellem 6-18
Ungsenior medlemskab: For spillere fra 18 – 26 år. Giver fuld bookingret
Junior medlemskab: For spillere fra 5 – 17 år. Giver fuld bookingret
Begrænset junior medlemskab: For spillere fra 5 – 17 år. Giver begrænset bookingret: Kun hverdage mellem 6-18
Hvis du ikke tidligere har været medlem af Solrød Tennis Klub, skal du gøre følgende i vores system.
Skal du melde et barn eller en ung spiller ind, er det vigtigt, at juniorspilleren oprettes som selvstændig bruger i bookingsystemet.
Når juniorprofilen er oprettet, kan der først købes et juniormedlemskab og derefter tilmeldes træning.
Bemærk, at en forælders eller anden seniors profil ikke kan bruges til at købe juniormedlemskab på vegne af barnet.
Har du spørgsmål om indmeldelse eller medlemskab, er du velkommen til at kontakte os på medlemsadmin@solroedtennis.dk.
