Tilstede: Bo Brink-Pedersen, Børge Munk Johnsen, Hans Engelbrecht Larsen, Glenn Nielsen, Jesper Sass
Tilstede suppleanter: Ingen
Ikke tilstede: Henrik Jacques Bekke, Annemette Lundsgaard, Malte Thyregod (1. suppleant), Miriam Dørler-Schultz (2. suppleant)
Børge blev valgt som referent og Glenn som ordstyrer.
Orienteringen blev givet under de efterfølgende punkter.
Budgetopfølgning pr. 30. juni med forecast for året var fremsendt inden mødet. I det fremsendte materiale indgik tillige en detaljeret opsplitning af forretningsområder og en specifikation af omkostninger i hovedtal.
Umiddelbart er der lidt færre indtægter end budgetteret, men der forventes fortsat et mindre overskud for året.
Vi har modtaget det bevilgede tilskud til jubilæet i 2025, Øvrige tilgodehavender fra kommunen er fortsat udestående.
Jesper havde udarbejdet og fremsendt et oplæg til regler for baneeksponering til træning og hold-turneringer i sommersæsonen.
Oplægget blev kort drøftet. Der var enighed om at der var behov for at præcisere reglerne yderligere. Forslag til input sendes til Jesper, som opdaterer reglerne og rundsender til bestyrelsen.
Miriam og Malte havde påtaget sig at arrangere en klubfest i forbindelse med afholdelse af finalerne den 19. september. Der er ikke meldt noget ud om festen. Bestyrelsen var enige om, at tiden var forpasset, da festen skulle have været annonceret før sommerferien.
Der er taget initiativ til etablering af et ”fitness” hold. Holdet starter fredag den 21. august og kører hver anden fredag med Kristian som træner. Henrik etablerer mulighed for at booke på hjemmesiden.
På juniorsiden er aftalt et samarbejde med naboklubben i Greve om at udvikle juniortræningen med en bedre struktur og niveauopdeling. Samarbejdet påbegyndes den 10. august.
Med udgangspunkt i en konkret forespørgsel havde bestyrelsen også en principiel drøftelse af dy-rere trænerkurser. Der søges maksimalt tilskud, og der udarbejdes en aftale med den enkelte træ-ner om en bindingsperiode og evt. en egenbetaling.
Bo ønskede også at drøfte indendørstræningen. Der var enighed om at tilbyde træning som i 2025, hvor Nicolai stod for det, med træning for øvede og letøvede. Bo sætter det i gang.
Der var også enighed om at gennemføre voksenintro i efteråret. Bo tager kontakt til Kenneth herom.
Det ser ud til, at vi har fået etableret en dialog med Solrød kommune om genetablering af lysan-læg. Glenn har fremsendt det modtagne tilbud til kommunen.
Næste bestyrelsesmøde blev aftalt til den 26. august kl. 18.30. Mødets dagsorden er primært rettet mod banedisponeringen i tidsrummet 17-21 mandag til torsdag (”prime Time”), jf særskilt punkt nedenfor.
Under eventuelt blev drøftet hvordan vi får sat gang i en opdateret version af klubtøjet.
Der er opsat en nøgleboks uden for kontoret til brug for opfyldning af automat.
Bo spurgte ind til parkeringspladsen, der savner vedligeholdelse og udbedring af huller. Det ser ud til at paddle anlægget fortsat er på planen.
Banedisponering i ”Prime Time”
Bestyrelsen har flere gange drøftet, hvordan vi kan give bedre muligheder for løse bookinger i ”Prime Time”.
På baggrund heraf er Annemette p.t. i dialog med nogle brugere med faste banetimer om evt. flytning til et andet tidspunkt eller afkortning fra 2 timer til 1½ time.
Bestyrelsen understreger, at det vil blive en forsøgsordning baseret på frivillighed for den forestå-ende sæson 2026/2027, og at det skal kunne føres tilbage til udgangspunktet, hvis ordningen ikke fortsætter i den efterfølgende sæson.
De faste banelejer er som bekendt væsentlig dyrere pr. time end taksterne for løse bookinger, og sikrer samtidig en bedre udnyttelse af banerne. For at kompensere for de manglende indtægter ved omlægningen, skal prisen for løse bookinger i tidsrummet reguleres, og der skal oprettes et særligt klippekort gældende for ”Prime Time”.
Forud for mødet havde Børge foretaget nogle beregninger af økonomien og undersøgt i hvilket omfang ledige timer bliver udnyttet. Priserne for løse bookinger blev drøftet på mødet, Børge fore-tager en endelig kalkulation og rundsender forslag til priser, der vil kunne sikre, at omlægningen ikke forringer klubbens økonomi væsentligt. Børge udarbejder også et forslag til information om forsøgsordningen.
______________________________________________________________________________
Referent: Børge Munk Johnsen
