Solrød Tennis Klub

Faste timer i hallen – Vintersæson 2024/2025

Sidst opdateret d. 24. august 2024

Så er det tid til at planlægge tennis i Hallen i vintersæsonen 2024/2025

Bemærk at der ikke afholdes lodtrækning i cafeen tirsdag den 10. september 2024 kl. 19:00-19:30, da der ikke er nogle tider at trække lod om.

Sæsonen:
Første dag – den 23. september 2024
Sidste dag – den 27. april 2025

En oversigt over ledige timer kan ses på hjemmesiden under ”Information/Hvem spiller i Hallen…”

Sådan får du adgang til reservation af Fast time:

  1. Medlemmer med fast time i sæsonen 2023 – 2024 bliver automatisk tilbudt samme tid. Bookingerne bliver lagt på den registrerede lejers medlemsside senest mandag den 2. september.
    Fornyelsen kan KUN accepteres ved at medlemmet, der står som ”lejer” af banen, logger på sin medlemsside og betaler senest fredag den 6. september*.
    Forhåndsreservationen afmeldes automatisk ved døgnskiftet til 7. september, og banen er derefter ikke medlemmets. Hvis du ønsker at stoppe, eller flytte til en anden tid, skal du maile dine ønsker, i prioriteret orden, til medlemsadmin@solroedtennis.dk senest fredag den 30. august.
    Hvis du vil beholde din faste time såfremt ønsket om flytning ikke bliver til noget, skal du alligevel betale din tildelte time som ovenfor anført. Efterfølgende flytning samt mer-/mindrebetaling aftales efter lodtrækningen den 10. september.
  2. Medlemmer uden Fast Time kan maile ønsker, i prioriteret orden, til medlemsadmin@solroedtennis.dk senest fredag den 30. august
  3. Ikke-medlemmer kan maile ønsker, i prioriteret orden, til medlemsadmin@solroedtennis.dk senest fredag den 30. august

Lodtrækning om rækkefølge til at vælge faste timer finder sted tirsdag den 10. september 2024 kl. 19:00-19:30 i Cafeen.

Der trækkes først lod blandt medlemmer under pkt. 1.
Der trækkes efterfølgende lod blandt medlemmer under pkt. 2.
Der trækkes til sidst lod blandt ikke-medlemmer.
Baner bliver tildelt efter den prioriterede ønskeliste, eller ved fremmøde (fuldmagt accepteres) og skal betales umiddelbart efter.

Opdatering med ”ikke-fornyede” faste timer kan ses på opslag på hjemmesiden fredag den 13. september.

Priserne pr. time er forskellige alt efter tidspunktet, se disse priser på klubbens website under punktet ”Information/Indesæson/Prisliste vinter”.

Har du spørgsmål – så kontakt formanden via mail: formand@solroedtennis.dk.

 

* Du kan betale med Dankort eller MobilePay. Log ind på din profil med dit medlemsnummer og din kode. Her betaler du din faktura.
Har du ikke adgang til et af disse betalingsmidler, kan du overføre betalingen til klubbens konto. Kontonummeret får du ved henvendelse til klubbens kasserer på kasserer@solroedtennis.dk.
Hvis du vil betale med bankoverførsel, skal det ske i så god tid, at beløbet er til disposition på klubbens konto senest fredag den 6. september.