Klubmesterskab 2022 – Læs her
Sidst opdateret d. 2. juni 2022
Klubmesterskab 2022
Så er det atter tid til at finde de bedste, sejeste og sjoveste spillere i Solrød Tennisklub og derfor gennemføres et klubmesterskab, hvor vi kan konkurrere og have en god stund sammen. Klubbens vandrepokaler skal selvfølgelig have mulighed for at få nye ejere 😊 der vil være fine præmier på finaledagen.
Der vil blive oprettet 7 rækker, såfremt tilmeldingerne tillader det:
Herresingle A- For turneringsspilleren
Herresingle B – For motionistspilleren
Damesingle A – For både motionistspilleren og turneringsspilleren
Herresingle +50
Damesingle +50
Double A – For turneringsparret, både herre- dame og mixpar
Double B – For Motionistparret, både herre- dame og mixpar
Hver række bliver spillet som klassisk ”monradturnering” (se note). Vinderen af en runde går dermed videre til næste runde, hvor taberen spiller mod den anden taber af runden. Man bliver derfor sikret mindst 2 kampe pr. række.
De indledende runder bliver spillet over to uger i uge 34 og 35, hvor de indbyrdes modstandere selv aftaler tidspunkt for opgøret.
Når man har aftalt opgørets tidspunkt, kontakter man Kenneth Roepstorff på mail: KEHA@nuuday.dk. Kenneth booker så to timer i bookingsystemet, så kampen kan færdigspilles.
Bolde til kampene skal man selv medbringe, men kan købes i klubben til 65,00 kr. pr. rør indeholdende 4 bolde.
Når programmet bliver offentliggjort, kontakter man altså selv internt hvornår kampene spilles, og sender derefter resultatet til Malte,
Malte-t@live.dk.
Alle finaler og bronzekampe vil blive spillet søndag den 4. september 2022, hvor vi afholder et finalestævne. Og der vil være mulighed for fællesspisning med dertil hørende sjov og hygge.
Derudover vil der på finaledagen være en YONEX stand, hvor man vil kunne afprøve og købe klubtøj, ketchere m.m. til favorable priser.
Tilmeldingsfrist den 15. juli 2022 til Malte Thyregod på:
Malte-t@live.dk
Mobil: 29 63 32 81
Kærlig hilsen
Malte Thyregod/Kenneth Roepstorff
Solrød Tennis Klub
Note)
Monradprincippet: En holdturnering efter Monrad princippet er kendetegnet ved, at holdene spiller mod hinanden efter styrke. Således at det hold der ligger nr. 1 spiller mod det hold der ligger nr. 2, det hold der ligger nr. 3 spiller mod det hold der ligger nr. 4 osv. De hold, der møder hinanden på et hvilket som helst tidspunkt i turneringen, bortset fra starten, har således nogenlunde samme styrke.