Solrød Tennis Klub

Hallen er lukket – nye restriktioner

Sidst opdateret d. 7. december 2020

“Det’ så trist, det’ så trist. Siger de”
Citat: Kim Larsen

Vi kan jo ikke komme uden om at vi må lukke hallen for tennis fra onsdag morgen – suk 🙁

Jeg har prøvet at argumentere overfor kommunen, om at vi har fantastisk mange kvadrat- og kubikmeter for de maksimalt 8 spillere i hallen, og også at vi kunne tilbyde at aflåse omklædningen.
Men svaret er at man ikke kan gøre undtagelser 🙁

Derfor sker der nu det, at låsen i døren bliver udskiftet således at ingen andre end bestyrelsen kan komme ind i hallen fra onsdag morgen.

Der er derfor selvfølgelig ingen træning for vore mange juniorer før efter nytår 🙁

De timer der er bestilt via klippekort bliver selvfølgelig annulleret, og tilbageskrevet på kortet.

Desværre kan der ikke sættes net op på udendørs banerne, da de helt nye baner vil blive ødelagt såfremt der kommer frost. Derfor må vi væbne os med tålmodighed og håbe på det bedste den 3. januar, som er den dato restriktionerne løber til.

Vi må nu alle sørge for at overholde restriktionerne og gøre alt hvad vi kan for at få smittetallet ned så vi kan få åbnet Solrød Kommune og vores dejlige tennishal igen.

Indtil da – ønskes I en rigtig glædelig jul og godt nytår.

Husk at få noget god motion i fri luft så vi kan løbe en “marathon” på banerne igen i det nye år.

Bedste jule/nytårs/tennis hilsner fra Formanden – Per Holm