Solrød Tennis Klub

Forrygende showkamp

Sidst opdateret d. 11. september 2020

En fantastisk showkamp mellem to kampivrige og entusiastiske spillere er afviklet i Solrød Tennis Klub her fredag aften, den 11/9.
Kasper Warming (Dobbelt europamester i tennis 40+ og bosiddende i Solrød) og Christian Sigsgaard (Dansk mester i single og double) spillede en rigtig spændende og hårdtslående kamp med mange finesser. Der blev servet hårdt og præcist, sådan ca. 200 km i timen, lagt stopbolde, skruede bolde, dropbolde, lopbolde og ja hvis du ikke så det, er du gået glip af en super tenniskamp.

Kampen blev afviklet i skyet og blæsende vejr hvor solen dog tittede sporadisk frem, men tilskuerne fik varmen med vin, øl og varme pølser. Og så hjælper det jo også når man får klappet sig varm. Og det gjorde vi absolut, da det var en rigtig showkamp.

Resultatet blev 6/3 – 7/6 i tiebreak til Christian Sigsgaard

Tak til begge spillere for en super underholdende kamp, hvor tilskuerne bestemt ikke gik forgæves.

Claus fra Head overrakte formanden Per Holm et fint ur til klubben, vi siger mange tak.

Tak til bestyrelsen for det super gode arrangement. Vi ser frem til mange flere arrangementer i Solrød Tennis Klub – også på trods af COVID-19.