Solrød Tennis Klub

Holdtræning for seniorer

Sidst opdateret d. 20. december 2024

Fra 1. januar 2025 indfører klubben en ny opsætning af holdtræning for klubbens seniormedlemmer.

Der vil være træningshold for både nybegyndere, letøvede og mere rutinerede spillere.

Tilmelding og betaling vil foregå via klubbens hjemmeside, hvor der ligeledes kan findes information om træningsmulighederne.

Fra årets begyndelse vil følgende typer træningshold blive tilbudt:

  • Træning for 4 deltagere – 7 lektioner á 1 times varighed
  • Træning for 9 deltagere – 7 lektioner á 1,5 times varighed

Prisen pr. deltager vil for de 2 ovenstående typer hold udgøre hhv. 875 kr. og 625 kr. for hele forløbet.

Bestyrelsen hører naturligvis gerne, hvis der skulle være ønsker om andre træningsmuligheder.

Vi vil i takt med at holdene fyldes ud løbende kigge efter mulighed for at oprette flere hold.

Eventuelle forespørgsler vedrørende træningsmulighederne kan rettes til Bo Brink-Pedersen på turneringer@solroedtennis.dk