Solrød Tennis Klub

Newsletter – marts 2018


Nummer 17– marts 2018

Newsletter er et informationsbrev som holder dig orienteret om hvad der sker i STK. Vi vil på denne måde sikre at alle medlemmer får den nødvendige information. Informationen vil normalt også være tilgængelig i en mere uddybet form på vores hjemmeside.

Har du kommentarer, meninger eller indlæg som du ønsker at dele eller drøfte med øvrige medlemmer, er du altid velkommen til at åbne en debat på vores website www.solroedtennis.dk.

Indhold:

  • Generalforsamling
  • Aktivitetsdag
  • Tennissportens Dag
  • Standerhejsning
  • Voksenintroduktion
  • Åben Indslusningsbane
  • Udesæson 2018
  • Kontingentopkrævning

 

Generalforsamling i Cafeen

Tirsdag den 20. marts kl. 19:30

Husk at komme til generalforsamlingen. Dagsorden og Indkommet forslag kan du se og downloade fra hjemmesiden.

 

Aktivitetsdag forår 2018

lørdag den 21. april

Forårets komme varsler udesæson, derfor mødes vi med det fælles mål at klargøre anlægget til en spændende sommersæson.

Følgende arbejder skal udføres:

  • Vindnet opsættes
  • Net på bane 4, 5, 6 og 7
  • Sand på bane 4, 5, 6 og 7
  • Havemøbler rengøres og sættes frem
  • Almindelig udendørs rengøring og oprydning
  • Træer, buske og planter beskæres
  • Ukrudt langs hegnet rundt om banerne fjernes

Meld dig til på tilmeldingslisten i klubben eller på vores hjemmeside senest torsdag den 19. april, mød op kl. 0900 og giv en hjælpende hånd.

Bestyrelsen vil sørge for drikkevarer samt en beskeden frokost, når arbejdet er gennemført, antagelig ved 13-tiden.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Tennissportens Dag

Lørdag den 5. maj kl. 10 – ca. 14

Arrangementet har til formål at udbrede kendskabet til Tennis samt fortælle nye medlemmer om årets aktiviteter.

Der bliver mulighed for at slå til bolden, vi har sat vores boldmaskine op og vore trænere står parate til at hjælpe dig.
Så tag sportssko og tøj med og prøv spillet!!
Tilmelding til træning kan ligeledes ske og de første kontakter til kommende med- og modspillere kan etableres.

Vi har bestilt solskin og arrangeret en masse aktivitet for DIG.
Vores lækre baneanlæg er gjort klar til sommerens mange aktiviteter.

Dagen starter klokken 10 hvor vi som mange andre tennisklubber i Danmark markerer “Tennissportens Dag”.

Alle er velkomne på adressen Litorinavej 2-4.
Vi ses lørdag 5. maj – tag gerne naboen og venner med – nye medlemmer modtages med glæde J

PS: På klubbens website kan du fra forsiden trykke på knappen “Find vej” og nøjagtigt se hvor du skal hen lørdag 5. maj

Standerhejsning

Lørdag den 5. maj kl. 12

 Formanden byder velkommen og flaget hejses. Klubben byder på kaffe, øl og vand.

Voksenintroduktion

Vi følger den store succes fra tidligere år op, så vi igen i år kan tilbyde “Voksenintroduktion” med det formål at få flere nye medlemmer. Der er også adgang for dig som allerede er medlem.

Voksenintroduktionstilbudet omfatter:

  • timers tennisintroduktion/træning fordelt på 4 lektioner.
  • Mulighed for deltagelse i en begynderturnering, hvor alle deltagerne er på samme spillemæssige niveau som dig.
  • Introduktion til tennisspillets regler.
  • En tennisketcher, som bliver din, hvis du i forbindelse med introduktionen melder dig ind i klubben.

Prisen for hele ”pakken” er kr. 200,00, som du ydermere får modregnet i første års kontingent. Din gevinst er altså 8 timers tennistræning og 1 tennisketcher for kr. 0,00. Det kan man da kalde en ”winner takes it all situation”
Tilmeld dig når vi ses til standerhejsningen, eller på klubbens website:  www.solroedtennis.dk
 

Åben Indslusningsbane, mandage kl. 18 – 20

8 timers tennistræning gør ingen topspiller, men mindre kan vel også gøre det. Sikkert er det, at tennis er bedst når det spilles med jævnbyrdige modstandere. ”Åben indslusningsbane” er stedet, hvor nye medlemmer møder jævnbyrdige samt mere erfarne spillere. En repræsentant for klubben er til stede på ”Åben indslusningsbane” for at afklare praktiske forhold, etablere rotation mellem banerne og matche spillerne.

En meget stor del af klubbens medlemmer har etableret deres tennisnetværk på ”Åben indslusningsbane”. Så, hvis du mangler nogen at spille med, eller bare vil spille glad tennis og møde nye mennesker, så trop op mandag aften kl. 18:00 – 20:00 første gang mandag den 7. maj. Klubben leverer boldene. Du kan læse mere på klubbens website.

Sæson 2018

Du kan booke bane 4-7 fra mandag den 23. april. Forudsætningen er, at du har betalt dit kontingent. Du kan kun have 1 booking (som booker eller medspiller) ad gangen. Du kan booke max. 6 dage frem.

Udesæsonen slutter søndag den 24. oktober.

I perioden Uge 17 – 37 kan du endvidere booke bane 1 og 2 (i Hallen). Du bliver opkrævet kr. 30,00 pr. time i Hallen.

 

Kontingentopkrævning

Opkrævninger udsendes i uge 12.

Opkrævningerne udsendes som en faktura vedhæftet en mail. Medlemmer der sidste år betalte med BetalingsService bliver også i år opkrævet på den måde.

Alle andre kan betale med Dankort eller MobilePay ved at logge på din medlemsside.

 

 

 

 

Seneste nyt